Om Os

Vi er Bettina og Per. Vi har Kennel Cairnrush og har haft det i 11 år. Vi bor i den vestlige del af Odder by. Tæt på skov og 5 km fra Stranden. Vi har haft Cairn Terrier siden 1998. Starten på vores kennel begyndte i Januar 2008… Der fik vi Luna ( Nordcairn’s Xanadu ) og 8 mdr. senere fik vi Tilde ( Nordcairn’s Brown Eyed Girl ). Med de 2 piger fik vi interesse for at udstille og opdrætte Cairn Terrier. Idag har vi 3 til 4 hunde hjemme og har også løbende haft hunde boende ude hos andre familier.

Vi havde vores første kuld i 2009. Samme år tog Bettina også opdrætteruddannelsen. Vi har 1-2 kuld om året. Hver gang vi har et kuld hvalpe – hvilket er en dejlig oplevelse, bruger vi al vores tid på dem. Vi bestræber os på at give dem den bedste mulige start på livet og i det er vores håb også at andre syntes at lige netop Cairn Terrieren er lige så skøn som vi syntes. Alle vores hunde og hvalpe lever selvfølgelig inde i huset hos os.

Per og Bettina med Cairnrush Bolt “Bosse” og Cairnrush Diamond Girl “Dixie”


Top